Om mig
Jeg er certificeret psykoterapeut fra ID Psykoterapeut uddannelsen. Inden jeg blev psykoterapeut tog jeg en uddannelse som civil ingeniør (på DTU) og havde en erhvervs karriere sideløbende med et intenst studie i Tibetansk Buddhisme, primært på klosteret Pullahari i Nepal. På et tidspunkt blev IT arbejdet for ensformigt og for langt fra min interesse for sindet og dets potentiale, og jeg flyttede mit professionelle virke væk fra IT verdenen og over på et mere terapeutisk, spirituelt og menneskeorienteret spor.
Jeg har en brændende interesse for sindet og dets sande natur, og en stor nysgerrighed over for hvad der forhindre os i at opleve og udfolde det. Det har jeg brugt over 25 år på at undersøge gennem Tibetansk Buddhistisk filosofi, meditation og retreats, og gennem de sidste ti år også fra et vestlige perspektiv, så som terapi, filosofi og de folk der tør omfavne både den østlige og vestlige tilgang (Ken Wilber, Pema Chodron, Daniel Goleman, Brene Brown, Mark Epstein etc), og især de sidste 7 år gennem Jes Bertelsen og Vækstcenteret.